top of page

Hvalpe-news

Tiden går, hvalpene vokser og udvikler sig meget hurtigt. De stortrives! Det er en stor glæde at følge dem og lægge mærke til deres særlige personligheder. Alle virker meget robuste. I går fik jeg lavet hegn på en kommende træningsplads. Store maskiner bankede pæle i jorden, og det larmede, men hvalpene blev ikke forskrækkede.

De elsker deres træskogang, hvor de selv søger hvile efter behov. Fra gangen har de for det meste fri adgang til stue, køkken, terrasse og en lille have. Om natten sover de i gangen og køkkenet. De puttes kl. 22 og jeg står op og siger godmorgen kl. 6. Så er det direkte ud at tisse, inden morgenmad. De kommer spurtende, når jeg kalder "aallle hundene!!".


Jeg har booket hjemmedyrlægen fredag d. 13.aug. hvor de chippes, sundhedsundersøges og vaccineres. Senere på måneden tager vi til Køge, hvor de øjenlyses.



Træskogangen, hvor storesøster Ester tit er barnepige. Samværet med de voksne hunde betyder en del i hvalpenes udvikling. De lærer ikke mindst grænser at kende.


Ester leger med Tjalfe.


Her er min kommende træningsbane til lydighed og agility med kvalitetshegn fra Poda.

Nej tak, heller ikke i dag ønsker jeg hverken at få sat hår eller få lavet huller i ørerne!! :-)




Ida søger helle for de små, som stadig synes, at de skal have lov til at patte.




181 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page